Nyheder

Ny type forløb
på Facet

Facet har udviklet et Brobygning/ mentor-forløb som udslusning til de elever, der måtte have brug for det.

Vi ved erfaringsmæssigt at overgange kan være rigtig svære for vores elever, og vi vil meget gerne sikre, at vores elever ikke mister færdigheder, højt funktionsniveau, mod på tilværelsen og fremtiden i den overgang!

 

I dette forløb kan eleven fortsat have støttende samtaler med sin gamle kontaktlærer, følges og holde ude i praktik af Facets jobkonsulenter, deltage et 1 eller 2 undervisningsmoduler samt være med i noget af det sociale liv, der forgår på facet rundt om undervisningen - det kunne være band, kor, klub, fester mv.

Brobygnings- mentor-forløb kan lægges umiddelbart efter et STU forløb eller et ressourceforløb.

Neuro -pædagogisk uddannelse til

pædagogisk personale

På facet er vi også i gang med grundig uddannelse til alle i neuropædagogik. Vi oplever at det giver os og vores unge en fælles forståelse af hvordan vi som mennesker fungerer neurologisk, psykologisk og kropsligt samt i hvordan vi selv og gennem undervisning, samtaler og aktiviteter kan påvirke vores egne og hinandens nervesystemer og dermed bedre trivsel og indlæring.

Narrativ uddannelse og løbende supervision

Ansatte på Facet gennemgår løbende uddannelsesforløb i narrativ pædagogik og superviseres løbende med ekstern supervisor fra Dispuk. Den narrative vinkel har bl.a. fokus på at styrke elever i at blive aktører i eget liv.